Rødeleds Historie

Hans Peter Knudsen var Rødeleds første pottemager. Han etablerede et værksted i Præstø i 1888, men 10 år senere valgte han at flytte produktionen  udenfor byen og byggede Rødeled. Det nye pottemagerværksted var helt moderne: Her var velindrettede værksteder, lerrum,  tørrerum og en stor brændeovn, som kunne tage to til tre måneders produktion. Dertil kom nye drejeskiver, en glasurmølle og en æltemaskine. Rødeled rummede også familiens private bolig, og der var værelser til værkstedets svende og lærlinge.

Rødeled lå tæt på den nyetablerede jernbane mellem Præstø og Næstved. Det gav gode afsætningsmuligheder og gjorde det lettere at få transporteret ler af særlig god kvalitet til værkstedet.  Det meste ler kom fra områderne omring Faksinge og Bårse.

H.P. Knudsen drev Rødeled fra 1898 frem til sin død i 1950, hvor hans søn, Julius Knudsen, overtog. Han var udlært som pottemager hos sin far, men havde også i en periode arbejdet hos Kähler i Næstved. Julius Knudsen drev Rødeled indtil 1972, hvor han, ligesom sin far, kunne give værkstedet videre til sin søn. Hans Jørgen Knudsen blev  3. og sidste generation på Rødeled, og ved hans død i 1990 havde pottemagerværkstedet været i familien Knudsens eje i næsten 100 år.

Julius Knudsen om pottemageriet i hans fars tid:

Vi startede arbejdet i værkstedet klokken seks om morgenen om sommeren og klokken halv syv om vinteren. Omkring en time før havde far selv vækket både lærlinge og svende, og efter en hurtig morgentoilette kom vi i tøjet og ned i køkkenet, hvor vi fik vores morgenmad…Som yngstelærling gjaldt det om at få spist i en fart, for det var hans pligt at sørge for, at der var petroleum i lamperne på værkstedet, og lamperne skulle naturligvis være både tændt og pudsede, inden far og svendene kom og skulle i gang med arbejdet.

Efter frokostpausen fortsatte arbejdet, og så startede far gerne med at dekorere fade eller skåle, som var blevet afdrejet og begittet de foregående dage. Han satte skålen på sin drejeskive og hornmalede for eksempel med grøn farve og rødlers begitning, imens han lod skålen køre rundt på skiven. De særlige bølgelinjer i vores fade og skåle kom frem ved, at han lod kohornet med farven køre op og ned. Mønsteret med bølgelinjerne har været brugt lige siden pottemageriets start.

Efterhånden som brædderne med de nyglaserede krukker blev fyldt op, stillede lærlingen dem til tørre i gården. Jeg kan huske, at vi på varme sommerdage har haft op mod tusind krukker og potter stående i gården. Og så var der mere end nok at se til for de to lærlinge, som hele tiden  skulle sørge for, at krukkerne blev vendt, så de tørrede regelmæssigt og ikke revnede.